Ejerforeningen har tegnet en ejendomsforsikring, som blandt andet omfatter:
- bestyrelsesansvar
- bygningsbrand
- el-skade
- genhusning/opmagasinering
- glas
- husejeransvar
- hærværk/graffiti
- retshjælp
- sanitet
- svamp- og insektskade
- udvidet rørskade/stikledning
- udvidet vandskade.
Som beboer har du selv ansvar for at tegne øvrige forsikringer, som du måtte finde nødvendige. Herunder indbo-, familieansvar-, fritidsulykke- eller anden husstandsforsikring.
Hvis der opstår en skade, som du formoder dækkes af ejerforeningens forsikring, skal du kontakte bestyrelsen og ejendommens forsikringsselskab hurtigst muligt. Bestyrelsen har adgang til at indberette skader online.
Hvis du undlader at anmelde skaden til forsikringen hurtigst efter dens opståen, risikerer vi at forsikringen ikke dækker. Er du i tvivl om hvorvidt en skade dækkes af ejerforeningens forsikring, bør du kontakte bestyrelsen som undersøger det nærmere.